Fysiurgisk massage

En dybdegående og behandlende massageform, hvor der tages fat. Massagen løsner muskel- og bindevævsproblematikker, som forårsager myoser, spændinger og smerte.


Den optimerer vævsgennemstrømningen og renser ud i vævet, så affaldsstofferne transporteres væk og ny næring kommer til.


Massagen er med til at danne nye små blodkar, som kan ilte og ernære vævet bedre. Ofte er de steder, som er mest smerte fulde, de steder som har den dårligste blodgennemstrømning. Det gør, at affaldsstofferne ophobes og der kommer inflammation i området. Inflammationen kan skabe smerte, som gør at musklerne spænder op, og gør de det, vil det resultere i endnu dårligere gennemstrømning i vævet og en ond cirkel skabes.


Det er derfor vigtigt, at få løsnet op og nedbrudt sammenklæbningerne i bindevævet, som er årsagen til myosedannelser, med jævne mellemrum, så kroppen kan ernæres optimalt, og affaldsstofferne kan borttransporteres.


 

Fysiurgisk massage kan behandle:

 

  • Muskelspændinger i hele kroppen


  • Stivhed


  • Smerte og ømhed


  • Genoprette vævsgennemstrømningen for optimal ernæring på cellulært niveau


  • Nedbryde sammenklæbninger i vævet


  • Ophobning af affaldsstoffer


Teknikker i behandlingen er blandt andet:

 

  • Effleurage
  • Petrissage
  • Tværmassage
  • Dybvævsmassage
  • Dyb friktionsmassage
  • Længdegåendemassage
  • Triggerpunktsbehandling
  • Positional release technique
  • Cupping
  • Stræk af muskler og bindevæv
  • Laser kan indgå, hvis det findes nødvendigt



 

Massage påvirker kroppen via 4 overordnede systemer:


 

  • Biomekanisk
  • Fysiologisk
  • Neurologisk
  • Psykologisk



 

Biomekanisk


Biomekanisk vil massage optimere evnen til at bevæge sig frit. Når kroppen begynder, at føles stiv og tung, så er det ofte fordi der er dårlig gennemstrømning bløddelene, som forårsager spændinger og myosedannelser. Myoser opstår, når der begynder, at være forklæbringer grundet affaldsstoffer i bindevævet rundt om muskelfibrene. Forklæbringerne skaber yderligere friktion, som gør at muskelcellerne skal arbejde hårdere, og dermed bliver de hurtigere udtrættet og så spænder de op. Det kan give nogle rigtig ømme muskler, som gør ondt når de bliver rørt. Spændinger giver mindre lyst til at bevæge sig og gør man det alligevel kan musklerne spænde op eller endnu værre - blive beskadiget.


Fysiologisk


Fysiologisk vil massage give aktivere det parasympatiske nervesystem, det vil frigive afslappende hormoner, som endorfiner, enkefaliner, serotonin og dopamin og det vil give en øget blodgennemstrømning i muskler og væv. Er der fri vævs gennemstrømning i kroppen, så vil immun systemet hurtigt og effektivt få renset ud for metabolitter, gamle celler og celle bestanddele i hele kroppen. Næringsstoffer og ilt vil kunne komme hurtigt frem og give næring til en hurtig heling og affaldsstoffer transporteres effektivt væk.

 


Neurologisk


Neurologisk har massage en smertelindrende effekt gennem en mekanisme kaldet pain gate theory. En terapeutisk virkning opnås ved, at bruge kroppens fysiologiske mekanismer til at smertelindre og afslappe vævet. Den smertelindrende effekt opnås ved, at stimulere mekanoreceptorerne gennem forskellige teknikker. Mekanoreceptorerne aktiverer en meget hurtig type af nervefibre, kaldet A-beta fibre. Det hurtige signal fra A-beta fibrene, er hurtigere end smertesignalet, der signaleres af nervefibrene, A-delta eller C-fibre. A-beta fibrene kommer på den måde først ind til rygmarven og på den måde "optager" det pladsen for de andre langsommere smertesignaler. Smertesignalerne vil derfor ikke sendes videre til hjernen og dermed bliver det ikke opfattet i hjernen. En muskels funktion er at trække sig sammen, og ved smerte vil musklen beskytte sig selv ved, at trække sig sammen og spænde op. Ved at smerten nedsættes, vil det resultere i, at de hyperaktive motor signaler, som forårsager, spændinger, kramper og muskelspasmer hæmmes.



Psykologisk

 

Psykologisk vil massagen påvirke via de ovenfornævnte mekanismer; aktivering af det parasympatiske nervesystem, som står for "rest and digest", frigivelsen af endorfiner, enkefaliner, serotonin og dopamin vil have en afstressende effekt og det vil sænke frigivelsen af stresshormer i kroppen. Hjerterytmen vil sænkes, blodtrykket falde og krop og sind afslappes, så en ny heling vil have de bedst mulige betingelser.